facebook_pixel

Cart

Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

  1. Priser og forbehold:

Alle viste priser på vores hjemmeside er inkl. moms. Momsen er på 25% jf. dansk lov. Hangiton tager altid forbehold for eventuelle ændringer i produkternes priser, taste- og slåfejl, tekniske fejl samt situationer med udsolgte varer.

Vi forbeholder os endvidere ret til at udføre ordreannulleringer, hvis der forekommer fejl i prisen på den eller de pågældende varer. Alle omkostninger forbundet med fragt og levering oplyses altid inden dit endelige køb.

  1. Produkter:

Hele idéen bag produkterne hos Hangiton er, at vi ønsker at levere kvalitetsprodukter med et råt, vildt og slidt udtryk. Vores produkter bliver derfor fremstillet med et rørmateriale, der hedder sorte gevindrør, som er lavet af jern. Da der ikke findes 2 rør, som er ens, sikrer denne fremstillingsmetode, at udtryk i form af skrammer, mærker og lignende, som du ser på rørene, er en specifik del af det endelige design, som vi bestræber os på at ramme med produktionen.

Når du modtager dine varer fra Hangiton, så har vi gjort vores bedste for at rengøre rørene for den olie, som er påsmurt fra leverandøren. Olien er smurt på rørene for at beskytte mod rust, skidt og snavs, men vi forsøger at fjerne denne inden levering. Der kan dog være enkelte rester tilbage på vores produkter, når du modtager varen, hvormed du bør tjekke efter og eventuelt rengøre med en sprit- eller terpentinindsmurt klud. Hangiton kan ikke holdes ansvarlige for eventuelt ødelagt tøj eller andre genstande i forbindelse med berøring af stativerne.

Når du bestiller tøjstativer hos Hangiton, så vil de blive leveret samlet eller i form af enkelte dele, som du selv skal samle. Vær altid opmærksom på, at der kan være skarpe kanter og metalrester på rørenes gevind, hvormed du skal passe på, når du flytter på stativerne eller samler disse. Samlingen sker altid på eget ansvar, og Hangiton kan ikke holdes ansvarlig for eventuel uforsvarlig håndtering af stativerne.

Du skal huske at spænde både rør og fittings godt sammen, når du samler stativet, da disse holder stativet sammen. Det giver den bedst mulige stabilitet og holdbarhed på produktet. Du kan komme ud for at skulle bruge en rørtang eller lignende værktøj for at holde forsvarligt fast på delene, når rørene skal samles.

Anvender du dit stativ eller dine stativer i nærheden af børn, bør du være ekstra opmærksom på at samle stativerne forsvarligt og korrekt. På den måde undgår du i højere grad risikoen for løse dele samt skarpe ender på gevindene. Selvom stativerne er fremstillet i jern, så vejer de ikke mere, end at voldsom omgang og leg tæt på stativerne kan få dem til at vælte. Køber holdes derfor selv til ansvar for eventuelle skader forårsaget i forbindelse med stativerne.

Som udgangspunkt er stativerne fra Hangiton udelukkende beregnet til ophængning og opbevaring af tøj, smykker, tasker og lignende. De er således ikke beregnet ej heller velegnet til at hænge sig i, lege fra, bruge som fitnessredskab eller lignende.

  1. Betaling:

Når du handler hos Hangiton, har du mulighed for at betale med Dankort, VISA og Mastercard. Selvom du betaler, når du bestiller dine varer, så hæver vi aldrig pengene fra din konto, førend varerne bliver sendt til dig.

Du handler trygt, når du handler hos Hangiton. Vi anvender en krypteret SSL-forbindelse (Secure Socket Layer) til alle handler. Dette sikrer, at de data, du sender via køb med betalingskort, altid er krypterede, hvormed de udelukkende kan aflæses af PBS. Din data kan dermed ikke læses af hverken Hangiton eller andre parter.

  1. Afhentning af varer:

Hvis du foretrækker at afhente dine varer selv, så har du mulighed for at gøre dette på vores lager i Helsinge. Du kan altid hente dine varer direkte hos os, så længe du har betalt for varen eller varerne via vores hjemmeside på forhånd. Vær opmærksom på, at du skal aftale en afhentningsdato og et klokkeslæt den pågældende dag, hvis du vil være sikker på, at vi har din vare på lager. Du aftaler dato for afhentning med vores medarbejdere via hello@hangiton.dk.

Vi anbefaler, at du altid kontrollerer emballage og selve varen ved afhentning, så du kan sikre dig, at begge dele er intakte. Du har selvfølgelig direkte mulighed for at kontrollere dette ved at åbne emballagen og se varen igennem, mens du stadig er på lageret.

  1. Fragt og levering:

Når du handler stativer via vores hjemmeside, så vil fragten ligge på maksimalt 75 kr., og du har altid mulighed for at se dette tydeligt i indkøbskurven, førend du gennemfører din betaling. Der vil aldrig være lagt ekstra afgifter eller skjulte gebyrer på de køb, du foretager hos Hangiton.

Bestiller du specialstativer, eller ønsker du særlige leveringsformer, så kan fragtprisen variere afhængig af ordrens størrelse og omfang. Dette skal du være opmærksom på, inden du gennemfører din bestilling og betaler.

Vi bestræber os på at levere dine varer inden for de første 5-10 hverdage efter gennemført bestilling og betaling. Leveringstiden kan forøges en smule i tilfælde af specialmål på dine varer – dette kan medføre en leveringstid på op til 10-15 hverdage. Vær desuden opmærksom på, at hvis du bestiller specialdesignede varer, så kan der opstå uventede forsinkelser under produktionen, hvormed tidshorisonten skal anses som et estimat, der kan variere. Vi holdes ikke ansvarlige for eventuelle udgifter til håndværkere eller andre parter i forbindelse med en eventuel forsinkelse.

Vi sender samtlige vores varer med PostNord, og alle pakker bliver sendt og leveret med en modtagerkvittering. Dette betyder, at du skal kvittere for modtagelsen af varen.

Du har dog mulighed for at bestille din varer med levering på et bestemt sted uden at skrive under på en modtagerkvittering – i dette tilfælde bærer du personligt det fulde ansvar og risiko for varen fra og med tidspunktet for aflevering på adressen.

Hvis du ikke aftaler bestemt leveringssted uden modtagerkvittering, og dermed blot ønsker almindelige levering med modtagelse, men du ikke er hjemme ved levering, så vil PostNord lægge en seddel hos dig, som oplyser dig om, at din vare har været forsøgt leveret uden held. Derefter har du selv ansvaret for at tage kontakt til PostNord for at aftale en ny leveringstid.

Hvis du ikke tager kontakt til PostNord i løbet af 10 kalenderdag, så vil din vare bliver returneret til os hos Hangiton. Du kan godt anmode om at få din vare sendt afsted mod dig igen, men i så fald afholder du selv leveringsomkostningerne, hvad enten varen ønskes afsendt med PostNord eller et selvvalgt fragtfirma.

Vær altid opmærksom på at oplyse de korrekte adresseoplysninger ved modtageradressen, når du bestiller dine varer på vores hjemmeside. Hvis Hangiton modtager returvarer i forbindelse med forkerte eller eventuelle mangelfulde adresseoplysninger, så har du som køber selv ansvaret for at betale de nye leveringsomkostninger til PostNord, som på ny leverer din varer på den korrekte adresse.

Ved levering af varer fra Hangiton skal du påregne en leveringstid inden for 9 hverdage og typisk tidligere end dette. Da leveringstiden er et estimat (særligt ved specialproduktion af varer), kan Hangiton ikke holdes ansvarlig for en eventuel udskydelse af tidsplanen i tilfælde af forsinkelser. De 9 hverdage er arbejdsdage og tæller derfor ikke søndage og helligdage. Der skal tages forbehold for eventuelt udgåede varer og restordrer.

  1. Reklamationsret:

Som forbruger og kunde hos Hangiton har du altid 2 års reklamationsret på, hvis dine købte varer lider mangler. Det betyder konkret, at du kan vælge imellem at få repareret dine varer, ombyttet dine varer til andre varer fra vores hjemmeside, eller du kan få pengene retur afhængig af den enkelte situation.

Hvis der er sket skader på dine varer i forbindelse med forkert brug af varen, manglende vedligeholdelse eller almindeligt slid på varen, så gælder reklamationsretten ikke. Hvis du konstaterer en fejl eller mangel på din vare, så skal du kontakte os og reklamere hurtigst muligt. Du kan kontakte os på hello@hangiton.dk ved reklamation.

  1. Fortrydelsesret:

Når du handler hos Hangiton, så tilbyder vi altid 14 dages fuld fortrydelsesret fra den dag, du modtager dine varer. Du kan dog kun anvende fortrydelsesretten, såfremt varen eller varerne bliver leveret tilbage i samme stand og mængde, som da du købte dem. Fortrydelsesretten bortfalder dermed også, hvis Hangiton vurderer, at der er åbenlyse tegn på, at varen eller varerne har været tage i brug, efter du som kunde har modtaget dem. Dette skyldes blandt andet, at den originale emballage udgør en væsentlig del af den pågældende vares værdi ved køb af varen.

Som køber afholder du selv eventuelle omkostninger i forbindelse med levering, når du vil returnere en vare og benytte dig af fortrydelsesretten. Du skal altid sørge for, at varen eller varerne er forsvarligt og sikkert emballeret, når du sender dem retur.

Du skal desuden huske at vedlægge en kopi af din faktura for købet af den eller de pågældende varer sammen med returvaren, når du sender varen retur. Når vi har modtaget varen, vurderet denne og godkendt returneringen, så overfører vi det pågældende beløb til din bankkonto hurtigst muligt. Eventuelle tilbagebetalinger kan kun ske til det betalingskort, der har været anvendt under selve købet af varen. Vi kontakter dig altid hurtigst muligt, såfremt vi vurderer, at de nævnte betingelser for anvendelse af fortrydelsesretten ikke er opfyldt. Du modtager en mail med en begrundelse for beslutningen.

Hvis din vare ikke accepteres retur, så har du mulighed for at afhente på vores adresse, eller du kan få den fremsendt på ny på egen bekostning.

Køber du varer, som er blevet specialfremstillet, så gælder fortrydelsesretten ikke.

Returnering af varer i forbindelse med fortrydelsesretten foregår til:

Hangiton

Toftemarken 30

3200 Helsinge

 

  1. Persondatapolitik:

Når du handler hos Hangiton, så beder vi dig oplyse dit navn, din adresse, din e-mail og dit telefonnummer. Disse oplysninger bruger vi til at kunne sende dine varer til dig samt yde den optimale service over for dig som kunde.

Oplysningerne vil altid blive behandlet sikkert og fortroligt, og de videregives aldrig til tredjepart.

  1. Cookies:

Hos Hangiton bruger vi cookies på vores hjemmeside. Cookies er informationer om den trafik og de besøgende, vi har på vores hjemmeside, samt oplysninger om, hvordan vores kunder konkret bruger hjemmesiden. Formålet med cookies er at optimere vores hjemmeside og dens funktionalitet, hvormed vi kan forbedre brugeroplevelsen for dig og andre kunder.

 

X